Broderloge nr. 112 Albret Wolfsen´s historie

Den 30. januar 1982 institueredes Broderloge nr. 112, Albret Wolfsen.
Men forberedelserne til dannelsen af logen havde varet i over 60 år.
Allerede i 1921 blev der oprettet en Odd Fellow- Forening med det formål, senere at danne en Loge.
Foreningens navn skulle være Albret Wülfsen. Navnet blev senere ændret til Albret Wolfsen. Navnet havde en god klang på Østbornholm idet det var navnet på den frihedshelt som sammen med to kammerater blev dræbt i forsøget på at forhindre den svenske invasion af Nexø i 1645. Den ulige kamp var håbløs, og de tre tapre mænd faldt ved Malkværn skanse hvor der senere er rejst tre mindesten.
Foreningens love og foreningens oprettelse i øvrigt blev godkendt af Storlogen, og det stiftende møde blev afholdt den 8. december 1921.
Det første almindelige møde i foreningen blev afholdt den 30. december 1921.
Det blev besluttet at holde møde den 1. og 3. mandag i hver måned, undtagen i juni - august.
Dette fortsatte indtil den 19. november 1943 hvor møderne måtte aflyses på grund af krigen.
Det første møde efter krigen blev afholdt den 27. juni 1945. Men der blev i den nærmest følgende tid kun afholdt få møder idet Nexø lå i ruiner og alt var kaos.
I årenes løb havde foreningen mange aktiviteter. Der er afholdt mange fester blandt andet. juletræsfester med deltagelse af brødre med familie fra Rønne. Gennem en årrække afholdt man julekoncerter i Nexø kirke hvor halvdelen af overskuddet gik til menighedsrådets uddeling til byens tavse trængende.
Der havde i årenes løb været gjort mange forsøg på at skaffe penge til foreningen. Alt sammen med det formål på et eller andet tidspunkt, at kunne oprette en broderloge i Nexø.
I foråret 1941 købte foreningen et sommerhus på Balka for 4.000 kr. Det blev dog allerede solgt samme efterår for 5.000 kr. Det viste sig at være svært at leje ud. Der var ikke mange turister på Bornholm under krigen.
Foreningen havde både op- og nedgangsperioder. Der var mange forskellige forslag til køb af egnede grunde eller huse til en ordensbygning. Ind imellem var man helt ved at miste modet, og flere gange kom det til afstemning om at nedlægge foreningen hvilket dog hver gang blev nedstemt.
I 1968 var man meget langt fremme med planerne om at købe Havnegade 34 (KFUM & K).
Det var tanken at forlænge bygningen. Men kommunen gav afslag af planerne på grund af overbebyggelse af grunden og manglende parkeringspladser.
Det næste, og største projekt til en logebygning startede med købet af en 12.411 m2 stor grund på Rønnevej. Grunden havde været anvendt til et savværk med en bagved liggende frugtplantage. De følgende år blev der udført et stort arbejde for at få byggeplanerne realiseret. Primus motor i planerne var broder Kresten Fink, der udarbejdede tegningerne og ansøgte om tilladelser til byggeriet.
Men der var en meget lang vej fra en vildtvokset grund til et færdigt byggeri.
Men efter mange overvejelser og et kolossalt forarbejde opgav man planerne, da det blev anset for økonomisk uoverkommeligt. Man vedtog at sælge grunden i 1978.
Det havde dog ikke været helt forgæves alt sammen. I de år, foreningen havde ejet grunden var grundpriserne steget kolossalt så grundens værdi var blevet mangedoblet, og foreningen stod nu med en stor pose penge, og med gode muligheder for at slå til når den rigtige bygning blev til salg.
Igen blev der set på bygninger, blandt andet det nedlagte dommerkontor, Årsdale brugs og forsamlingshuset Vaddam. Men først da Sparekassen i 1980 købte Centralhotellet kom der realiteter i drømmene.
Centralhotellet var opført i 1912 som højskolehjem og var en af de få bygninger på torvet i Nexø der overlevede det russiske bombardement af byen den 7. og 8. maj 1945.
Efter en grundig istandsættelse blev bygningen overtaget af en restauratør som omdøbte den til “Centralhotellet”. Den blev herefter drevet som hotel og restauration af skiftende ejere indtil 1980. Driften og vedligeholdelsen af hotellet var til sidst blevet så ringe, at det var umuligt at sælge som hotel.
Hotellet blev opdelt i 4 ejerlejligheder - en for hver etage. Førstesalen bestod af 4 hotelværelser ud til torvet og andre mindre rum i forhuset. I baghuset var der et selskabslokale (kaldet “Nr. 10”) og et stort uudnyttet tagrum.
Et udvalg fra foreningen besigtigede lokalerne i oktober 1980, og man indså straks, at her var muligheder for at indrette både logesal og selskabslokaler. Der blev lavet tegninger - igen af broder Kresten Fink - og de nødvendige tilladelser blev indhentet. Ejerlejligheden blev købt i sommeren 1981. Man kunne nu komme i gang med at indrette lokalerne til loge.
Det blev en meget travl tid for brødrene. Det meste af sommeren og hele efteråret arbejdede næsten alle brødrene mindst en aften om ugen og hele lørdagen med at ombygge lokalerne. Vi glemmer sent hvordan det støvede når væggene mellem værelserne skulle rives ned. De bestod af krydsforskalling med puds.
Alt arbejde i selskabslokalerne blev udført af brødrene. Heldigvis var der håndværkere imellem, men der var rigeligt arbejde til alle, der mødte op. Det var en stor opgave men det gav et fantastisk godt sammenhold. Opgaven blev også løst så vi efterfølgende kunne være stolte over resultatet.
Kun logesalen blev lavet af “fremmede” håndværkere.
Sideløbende med byggeriet kom alle formaliteter med dannelse af logen på plads.
På foreningens møde den 4. maj 1981 blev broderlogens første embedsmænd valgt nemlig:
Overmester broder Kresten Fink
Undermester broder Jørgen Tørnstrøm
Sekretær broder Mogens Kofoed-Hansen
Kasserer broder Mogens Johansen
Skatmester broder Erik Torp-Hansen.
Logens første fungerende eksmester var broder Svend Erik Lind.
Senere valgtes 2 storrepræsentanter: Broder Svend Erik Lind og broder Valdemar Pedersen (Broderloge nr. 44 Burgundarholm).

I samråd med Storlogen blev lørdag den 30 januar l982 fastsat som indvielsesdag.
Nu havde man virkelig et mål at arbejde frem imod.
Broder Svend Lund Pedersen blev bedt om at skrive en logesang. Denne blev færdig i løbet af efteråret og er nu fast afslutningssang efter hvert logemøde.
I løbet af efteråret sporedes en vis træthed blandt de hårdt arbejdende brødre og en vis nervøsitet for om vi kunne nå at blive færdige til tiden. Men med en ekstra indsats af brødrene og ved hjælp af betalte håndværkere til ombygning og maling af logesalen lykkedes det at få alt klart inden den store dag den 30. januar l982.
Om formiddagen var der indvielse af logesalen.
Om eftermiddagen foretoges selve institueringen af Broderloge nr. 112, Albret Wolfsen.
Efter institueringen foretoges installation af Broderlogens embedsmænd. Eftermiddagen afsluttedes med festloge med damer
Om aftenen var der festmiddag på Hotel Balka Strand med 92 deltagere. Festen afsluttedes med dans.
En meget stor dag men også en meget anstrengende dag var overstået. En dag som ingen af deltagerne nogensinde vil glemme.
Siden institueringen er broderlogen vokset støt og roligt. De første år gik det fint med tilgang af nye brødre. I løbet af de første 10 år nærmede vi os 50 medlemmer et antal der dog viste sig lidt vanskeligt at overstige. Først fra 1997 må vi fastslå, at grænsen på 50 medlemmer endelig er oversteget, og vi er godt på vej mod næste milepæl.
Formænd i Odd Fellow Foreningen Albret Wolfsen.
1921 - 1929 broder Kaptajn Peter Dick.
1929 - 1936 broder. Mejeribestyrer Marcher.
1936 - 1939 broder Maskinmester V. Lund.
1939 - 1945 broder Kofoed.
1945 - 1947 broder. L. A. Larsen.
1947 - 1949 broder Ove Kofoed.
1949 - 1953 broder A.Vestergaard Mikkelsen.
1953 - 1957 broder Henrik Torp Hansen.
1957 - 1963 broder Erik Torp Hansen.
1963 - 1967 broder Christian Larsen.
1967 - 1969 broder Erik Christensen.
1969 - 1971 broder Vagn Lund.
1971 - 1973 broder Johan Andersen.
1973 - 1979 broder Svend Lund Pedersen.
1979 - 1982 broder Knud Larsen.